Projektledelse på sager for udvalgte forsikringsselskaber
Vi har aftaler med flere af landets førende forsikringsselskaber, hvor vi stiller projektledere til rådighed, som alle er certificerede håndværkstaksatorer.
Når skaden er sket, og vi er blevet tilkaldt, er det vores primære fokus at få bremset skaden, og lavet en omfangsvurdering. Det kræver overblik og erfaring at sikre at der ikke udvikles følgeskader, og den viden har vores specialuddanede korps af projektledere.
Vores projektledere er alle specialuddannede håndværkstaksatorer på Forsikringsakademiet. De har en stor ekspertise i skadestyring- og håndtering fra start til slut. En udvalgt gruppe af vores projektledere er også uddannet skybrudsledere.
Opgørelse af små- og mellemstore skader
Projektlederen varetager små- og mellemstore skader fra første møde, til sagen kan afsluttes. Vi står for opgørelse af forsikringsskader, omfangsbestemmelse og koordinering af eventuelle håndværkere.
Projektlederne har alle en håndværksmæssig baggrund, der gør dem i stand til at se skaden fra et byggeteknisk perspektiv. Alle beslutninger i sagen træffes i tæt samarbejde med kunden og kundens forsikringsselskab.
Kendskab til forsikringsselskabernes krav
Vores projektledere kender krav og ønsker fra forsikringsselskaberne, og tager altid udgangspunkt i kundens specifikke forsikringspolice. Vi har stor viden om materialer og markedspriser, og vi kan derfor vurdere om det bedst kan betale sig at genopbygge eller nedbryde.
Fordel for kunden
Gennem et tæt samarbejde med kundens forsikringsselskab kan vores projektledere hurtigt komme i gang med at omfangsvurdere og taksere en skade. Vi benytter os af eksempelvis videokommunikation med kunderne, så vi med det samme kan guide kunden til selv at begrænse deres skade, samt vurdere hvilken indsats vi skal sende afsted. Det giver en kortere behandlingstid og det er en stor fordel for kunden.