Vi er specialiseret i alle former for skadesbegrænsende arbejde, ved brand- og vandskader. Når du har behov for hjælp og akut assistance, er vores vagter klar til at hjælpe dig på alle tider af døgnet - i hele landet.
Vi behandler alle former for sodskader efter brand, uanset skadens omfang, og materialets beskaffenhed. Vores teknikere har en bred viden og erfaring så kunden altid er sikret at overfladerne rengøres mest effektivt, og lugtgener fjernes hurtigst muligt.
Udførelsen sker med anvendelse af specielle materialer og miljøvenlig kemi, og der laves altid en konkret vurdering af hvilke metoder der er mest skånsomme i den aktuelle situation.
Rengøring efter vandskader
Er du ramt af vandskade, oversvømmelse eller fugtskade, og har du behov for akut hjælp? Vi sørger for fjernelse af vand, affugtning, fugtmålinger og udarbejdelse af fugtrapporter.
Vores fremgangsmåde ved akut vandskade:
- Hjælper med at begrænse skaden
- Fjerner eventuelt vand
- Sikrer, redder og hjemtager nødvendigt indbo (løsøre)
- Desinficerer om nødvendigt
- Opstiller affugtning om nødvendigt
- Rengør og sørger for, at du fortsat kan være i dit hjem
- Udarbejder og fremsender akut fugtrapport næste hverdag
Lugtsanering og desinficering
Ved brand- og vandskader, har vi mulighed for at anvende forskellige lugtsaneringsmetoder – alt efter bygningens konstruktion, inventaret og skadens omfang. Vi råder over særlige ozonrum i vores centre, som vi anvender når vi skal fjerne sodlugt 100% efter brandskader på eksempelvis tekstiler, sofaer og store gulvtæpper.
I tilfælde af vandskader med indtrængende kloakvand, sikrer vi altid, at der desinficeres efter endt rengøring, for at undgå en potentiel spredning af smitte.
Renovering og håndværkerrengøring
Når skaden er standset eller begrænset mest muligt, kan BELFOR også tilbyde at stå for den efterfølgende oprydning, rengøring, udbedring og renovering af følgeskader på bygninger, inventar og løsøre. Ved at benytte vores håndværkerrengøring, kan du spare dyre håndværkertimer på oprydning og rengøring efter skader. Vores håndværkerrengøring omfatter bortskaffelse af byggematerialer, aftørring, vask mm. Vores fagfolk har stort kendskab til rengøringsprodukter og vælger de mest effektive og skånsomme rengøringsmetoder.
Afrensning med naturgummi (SRF)
Vi tilbyder afrensning af tilsodede overflader med naturgummi. Det er et unikt og patenteret produkt, der er udviklet af BELFOR. Teknologien hedder Soot Removal Film (SRF) og er naturgummi der sprayes på en overflade i flydende form. Gummiet trænger ind i overfladematerialet, hvor det binder alle sodpartikler, skidt og snavs. SRF naturgummiet skal tørre på overfladen i 24 timer, hvorefter det trækkes af som en film. Metoden er særligt effektiv på porøse materialer som beton, mursten, sten, gips og træ. Der bruges ikke vand med denne metode, og vi kan derfor rense i dybden uden at beskadige selv de mest sarte overflader.
SRF kan med fordel anvendes til
- Bevaringsværdige bygningsdele
- Større overflader som vægge og lofter
- Ældre træbeklædning, som ikke tåler vand
Fordele ved SRF
- Skånsom for det forurenede emne
- Effektiv afrensning i dybden
- Ingen dybere infiltrering af forurening/klorider i overfladen
- Ingen anvendelse af vand
- Ingen tørretid – overfladen kan males direkte efter afrensning
- Ufarligt restprodukt, som kan bortskaffes som småt brændbar
Læs mere om SRF